At opdage det i tide

At opdage det i tide

Det bedste råd, når det kommer til kræft, men også alle andre lidelser, der findes, det er altid at søge læge i tide. Opdager du en knude et eller andet sted på kroppen, er der blod i urinen, eller har du et modermærke, der vokser ud af kontrol, så er lægen den første og den bedste løsning.

Det behøver ikke være kræft, men den slags er altid værd at få undersøgt af dem, der ved mere om det, end du selv gør.

Er det ikke cancer, kan det stadig godt være noget alvorligt, der skal behandles, og det skal du selvfølgelig få gjort. Er det cancer, så er det bedre at få det opdaget i tide, så den rette behandling kan startes tidligt. Det øger mulighederne for at overleve og blive cancerfri.

Forebyggende undersøgelser

Et modermærke, der vokser, er noget du og dine nærmeste selv kan se. De er en åbenlys indikator på, at noget ikke er, som det bør være. Men ikke alle typer af cancer viser sig med meget tydelige tegn, som et modermærke kan gøre det.

Nogle knuder er tydelige og kan både ses og mærkes. Andre sidder skjult eller meget langt inde i kroppen, og dem kan du ikke selv se. Når de er små, kan du ikke en gang mærke dem. Heldigvis er der undersøgelser i Danmark, der tilbydes til alle i en bestemt aldersgruppe.

Det er undersøgelser for brystkræft og livmoderhalskræft for kvinder, og det er prostataundersøgelser for mænd. Sygdomme, som mange tidligere døde af, men hvor det nu kan opdages meget tidligt og sikre, at alle kan starte på den rette behandling og dermed have bedre muligheder for at overleve.

En vaccine har set dagens lys

Både drenge og piger kan få store fordele ved at blive vaccineret mod en af de mange kræfttyper. Det er her HPV, der tænkes på.

Piger tilbydes allerede denne vaccine gratis, og rigtig meget tyder på, at drenge kan få lige så meget glæde ved den. Samtidig er det et stort skridt på vejen mod at finde kure mod alle typer af cancer. Måske har vi en dag en verden, hvor alle børn får en vaccine, der gør, at cancer hører sig fortiden til. Det er i hvert fald der, vi gerne vil ende med denne frygtelige sygdom.