Donationer og bidrag

Da vi er en frivillig forening, der knokler for at samle penge ind til kræftramte og deres pårørende er vi altid meget taknemmelige for bidrag, sponsorater og donationer. Det betyder, at vi udover vores to store årlige indsamlinger kan yde ekstra hjælp og lindring til vores målgruppe i kommunen. Vi har i vores café altid sat en ære i at kunne tilbyde en gratis kop kaffe og evt. en småkage til, og det vil jeres donationer bl.a. blive brugt til. Vi vil også kunne bruge penge til at få en oplægsholder til Ballerup med noget på hjerte til mennesker i en svær tid. Ligeledes vil tryk af foldere, omkostninger af mobiltelefon og vedligeholdelse af hjemmeside blive prioriteret, så vi kan synliggøre os lokalt.

Kunne du tænke dig at bidrage er du meget velkommen til at kontakte os på kbballerup@gmail.com eller ringe på 53 22 18 92.